Aktiviteter

Gattieres, Nice, Cannes, Rivieraen, Côte d'Azur og Provence, Sydfrankrig.

Feriehusets beliggenhed ved Côte d'Azur er oplagt som udgangspunkt for at opleve den mangfoldighed, som naturen, bjergene samt rivieraen tilbyder. Her er masser af fantastiske aktiviteter i området – se nedenfor nogle tips og links.


Bjergbyer og restauranter i nærheden

Carros Village. Historisk middelalder landsby, med smuk udsigt til bjergtinder samt Var floden. Her findes en rigtig god restaurant La Forge. 

Derudover er der lige åbnet et lille hyggeligt crêperie: Crêperie Du Moment.

Gattieres. Charmerende bjerglandsby med blomster alle’er og gamle vand fontainer. Her spiller de ældre petanque. Der findes 3 gode restauranter; bl.a. L'auberge de Gattieres, som har en hyggelig have tilknyttet.

Vence  Hyggelig middelalderby med en del (danske) turister. Her ligger rigtig mange hyggelige restauranter, og du kan altid få et ledigt bord og plads til din bil i en af parkeringsanlæggene. Kun 20 minutters kørsel fra huset.

St. Paul de Vence er en af de smukkeste byer i Provence. Mange kunstnere har boet her og kunst museet Fondation Maeght er et besøg værd. Her er små charmerende gader med smukke blomster, et væld af gallerier og masser af restauranter. Lige ved indgangen findes restauranten La Colomb d’Or – der kan anbefales.


Klubber, disco og barer ved Côte d'Azur

Cannes

Le Baoli

Palais-club, Palais des Festival

St. Tropez. Club 55, Pampelonne Beach


Nogle udflugter

Gorges du Verdon – fantastisk natur ca 2 timers kørsel fra huset.


Train Provence, Digne les Bain eller Le Train des Pignes. Smuk togtur op i bjergene – varighed 3 timer


Grasse kendt for produktion af alverdens parfumer.



Strande

Cote d'azur har et væld af strande. Nice strand har sten bund – hvorimod der er gode sandstrande ved Cannes og Juan les Pins. Der kan lejes solvogne, og der er masser af underholdning til en hel dag på stranden med mange vandsportsaktiviteter samt gode frokost og middags restauranter. En dag på stranden i Juan Les Pins, power shopping i en af de mange lækre butikker og drinks på PAM-PAM Bar inden middagen indtages til solnedgang måske med fødderne i sandet på en af de adskillige restauranter langs vandet.

Den nærmeste strand ligger i Saint Laurent du Var, kun 15 minutters kørsel fra huset. I Saint Laurent du Var findes der endvidere en strandpromenade samt en marina med mange gode restauranter.



Vingårde/slotte

Den nærmeste vingård ligger kun 10 minutters kørsel væk.


Vignobles Des Hautes Collines de la Cote d'Azur i Saint-Jeanette producerer noget aldeles udmærket rosevin samt hvid- og rødvin. Ejerne fortæller gerne om stedet og deres 'lille mark', og om hvordan de lagrer deres rødvin på 'balloner' i solen (lidt utraditionelt – men det virker).


Wines of Provence.  På modsatte side af Var floden ligger et større vinområde - Le Vignoble de Bellet, som tydeligt kan ses fra terrassen på den anden side af Var-dalen tættere på Nice Lufthavn. Bandol-området regnes for det bedste i Provence.


Cykling

Der er i området uanede muligheder for både Moutain-bike samt Road Racing Cykler. Der findes et utal af vel markerede Mountain-bike ruter til alle niveauer. Der er i huset 2 mountainbikes som frit kan benyttes (og bageren i Gattiers er kun 10 minutters cykeltur fra huset).

Er du til racercykel, er huset det perfekte udgangspunkt for nogle spektakulære og udfordrende cykelture. Der er et væld af gode ture i hele området uden meget trafik og med både op- og nedkørsler som kan få pulsen op i højeste niveau og krav om gode nerver, når du suser ned af de lange nedfarter med 80 km/timen! Du vælger selv distancen – 10 km, 50 km, 100 km, 150 km......


Golf

Der ligger et væld af gode golf baner i Sydfrankrig såsom Saint-Donat, Cannes Mougins, Royal Mougins, Valbonne, Grasse, Grande Bastide.


Tennis

Der ligger flere tennis anlæg i området, hvor gæster er velkommen. Den tætteste er Carros tennisklub, der ligger ved la Manda-broen kun 5 minutters kørsel fra huset. Gæster er velkomne til at leje baner – pris ca 15 EURO/time.


Ski

Isola 2000 eller Auron ligger ca 1,5 times kørsel fra Maison Paradis. I Isola kan man normalt stå på ski til 1. maj. Nyd en dag på pisten og slut af med middag i solen i Nice! Altid fantastisk.


Adventure, canyoning, rafting mv.

CanyonForest er en adventure park, der ligger ved Villeneuve-Loubet. Her kan man udfolde sig fysisk, og der er baner til alle niveauer. Lidt større udfordringer med Rafting og Canyoning ture kan bookes – med udgangpunkt ca 1 times kørsel fra huset se dette link: Planete Riviere.


 Go-cart

I nærheden af Tourret Sur Loup ligger en af Europas største/længste go-cart (www.fun-karting.com) baner. Der er 3 baner af forskellig sværhedsgrad og længde for både børn og voksne. Cartene på 390 CC, bringer dig op på over 100 km/timen ned af langsiden!


Området generelt

Alpes Maritimes turistinfo på engelsk

Nice turistinfo på engelsk

Nice, mere turistinfo på engelsk

Guide Riviera


Se frem til en pragtfuld ferie i feriehuset ved Côte d'Azur